Cykle til Paris uden ømme ben

Jeg har lige talt med Lene og hun gav udtryk for at det at cykle til Paris ikke er så slemt for hende. Hun har hverken haft ømme ben eller øm bagdel. Turen har ikke været så hård som forventet. Det vidner nok om at formen er OK og i den forbindelse, ville Lene gerne sende en stor tak og hilsen til Ib og alle de andre i Ladby, som har “pisket” og “herset” med hende i de danske landskaber.

Adspurgt om der ikke var en masse “mandehørm” på sådan et hold, svarede Lene: “Jo, det var der, men det var da meget hyggeligt, men Karin og jeg kunne godt styre dem”. 🙂

Hun vil dog ikke tage turen igen, “for det har været så god en tur, med godt vejr og godt kammeratskab, så jeg tror ikke det kan gøres bedre”. En anden tur kunne dog godt komme på tale, kilometerne skræmmer hende ikke.

Det hårdeste har været varmen, når man kører i 33-35 graders varme, så tærer det på kræfterne, men det er trods alt bedre end regnvejr. Lene er også lidt stolt af, at hun ikke er blevet skubbet en eneste gang, hvilket også vidner om hendes gode form.

Indkørslen til Paris kunne ikke imponere Lene. Hastigheden var høj og det var minimalt hvad de fik set. Turen på Champs-Élysées var lidt af en prøvelse. Med 30 km/t på brosten, skulle der holdes fast i styret. Den høje hastighed, betød også, at de var det første hold i Paris. De ventede i 3 timer inden de andre ankom.

Det var så foreløbigt slut på artiklerne om Paris turen, der kommer en “overall”  beretning senere, når de er vendt hjem. Hjemkomsten er i morgen Tirsdag, som bekendt er træningdag i Ladby!! 😉

 

Gert

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Spam protection by WP Captcha-Free