Følgebilchaufføren

 

At sidde i følgebilen en hel dag, kan godt kræve sin mand. Der er mange ting som skal gøres og der er tanker som skal tænkes. Som bekendt har Niels erfaring i dette, men det er jo et vigtigt job, hvor man aldrig må “køre på rutinen”.

Første gang det går galt er dagen før, de skal afsted. Niels har fået at vide hans skal køre i en Mercedes kassevogn, så derfor har han allerede lavet læsseplan, så tingene kan stå mest hensigtsmæssigt. Nede i Tyskland, hvor han skal hente bilen, opdager han til sin rædsel at det er en Peugeot han får udleveret. Mange timers planlægning er ruineret. Her er det så at Niels’ store evne til at improvisere kommer ind. Allerede inden han nåede hjem til Ladby, med den famøse Peugeot, havde han lagt nye pakkeplaner i hovedet. Det er lige netop sådanne evner en god følgebilchauffør skal have.

Næste problem er at den udleverede Peugeot har seks fremadgående gear, mod de normale fem. Det piner Niels ved jeg, for hvad skal han dog bruge det sjette gear til? Jeg ved ikke om han har løst “gåden”. Vi kan dog være sikker på at han arbejder hårdt på sagen, hvis den ikke er løst. Det er sådanne tanker og problemer, en erfaren chauffør må kunne håndtere, uden det går ud over de daglige pligter.

I år er det ekstra svært for Niels, da hans kone er med i feltet. Ved den første alvorlige nedkørsel, havde Niels påtaget sig noget af Karin’s nervøsitet, så Niels var simpelthen et nervevrag i bilen. Her viser Niels igen sine store evner. Sikkerhed frem for alt, så det lykkedes ham at få fremstammet til Henrik (co-pilot), at de hellere måtte bytte plads. Det viser hans store format og bekymringer for sikkerheden. Igen, det er sådanne ting der skaber en stor følgebilschauffør.

Tidligt på turen opstod et problem, som jeg ved Niels stadig bokser med. De forreste ryttere i feltet skal køre, så et der holdes et gennemsnit på 26 km/t og det påstår de hårdnakket at de gør. Men i følge Niels er den nærmere 30 km/t nede bagi feltet. Her kommer så problemet: Kan en gruppe der forrest i feltet kører 26 km/t og bagerst kører 30 km/t ramme Paris på samme tidspunkt? Jeg har dog stor tiltro til Niels, han skal nok få løst problemet, det er dog også ved at være høje tid, da der ikke er mange timer, inden de rammer den store by. Det var bl.a. derfor Niels sendte de 2 Ladbydrenge, Finn og Lasse frem i feltet i går. De skulle spionere lidt for Niels. Dette vidner om Niels’s store snarrådighed. Hvad der kom ud af spiontogtet, har jeg endnu ikke hørt.

Midt i alle de tanker, så er der også afsavn. Niels går bl.a. glip af en koncert med Nymarken Harmonikaklub, som spiller live på torvet i Kerteminde i dag. Det slår dog ikke benene væk under en som Niels, det håndteres med stiv arm, som så meget andet.

Jeg håber at jeg her har skabt et billede, på en dygtig og handlekraftig chauffør, som kender sin metie.

Læs også om Ladbycykelklubs egen følgebil KLIK HER

 

Gert

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Spam protection by WP Captcha-Free