Ladby Cykelklub som hjælperyttere!

Ladby Cykelklub er blevet spurgt om vi kunne møde ”Team Giv håb” ved Odinsbroen den 7. august, og følge dem til Kerteminde hvor de skal overnatte, og det vil vi selvfølgelig gerne. Det betyder at torsdagstræningen bliver en fællestur for ”Bønder på tour” og ”teknikkerne”, og det betyder også at vi denne dag starter lidt før end vi plejer. Vi skal mødes med dem ca. kl. 16:00. og da det er ferietid skulle det jo ikke være noget problem.giv håb 2

Team Giv Håb er et 7 dags Danmark rundt løb der dels skal skabe opmærksomhed omkring organisationen ”Børn, Unge og Sorg”, og dels samler penge ind til organisationen. Organisationen ”Børn, Unge og Sorg” hjælper børn og unge med at håndtere den bekymring eller sorg der opstår når deres forældre eller søskende bliver alvorlig syg eller dør, og de har forskellige arrangementer og initiativer der skal hjælpe dem igennem den svære tid. Læs mere her

Der kører et Fynsk og et Sjællandsk hold, og vi skal tage imod det Sjællandske hold som er startet fra Esbjerg om morgenen, så vores opgave er at trække de trætte rytter det sidste stykke til Kerteminde. I Kerteminde vil Anette Vilhelmsen tage imod dem ved Rådhuset, hvor der vil være et kort arrangement for at skabe lidt opmærksomhed for projektet. Læs mere her

Niels

Print Friendly, PDF & Email

2 Responses to Ladby Cykelklub som hjælperyttere!

  1. Jan Mathiasen siger:

    Hej Niels og alle andre i Ladby cykelklub.

    Tak for opbakningen og jeres deltagelse med at “hjælpe” rytterne fra Sjælland de sidste km til Kerteminde.
    Når rytterne når frem, har de tilbagebragt 185 km og lad os endelig håbe på lidt vestenvind denne dag.

    God sommer til jer alle.

    • Lars Nielsen siger:

      Det er jo nærmest et must at deltage og at støtte op om denne gode sag.
      Så det gør jeg gerne

      God sommerhilsen fra Lars Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Spam protection by WP Captcha-Free