Sæson 2014

 

I weekenden har vi skiftet til sommertid og foråret står for døren, derfor er det igen tiden for at tørre støvet af vores cykler og få dem ud på landevejen.

Vi starter derfor cykelsæsonen op på torsdag d. 03.04.2014 kl. 17.00 ved klubhuset med en cykeltur rundt om fjorden som en fælles tur hvor alle køre i samlet trop i et hyggeligt og moderat tempo så alle kan følge med (de hurtigkørende ligger sig bagerst). Vi håber på rigtigt stort fremmøde, da vi efterfølgende holder en form for klubmøde for at finde ud af hvad sæson 2014 skal bestå af og hvilke forventninger der er blandt rytterne.

Jeg mener at vi med de 3 hold skulle kunne tilbyde et hold for alle, vi skal bare have de 3 hold defineret for os selv i antal km og gennemsnitfart

  • Motionisterne (dette er holdet for dem med en alm. Cykel/tøj som bare ønsker at trille en tur for at blive motioneret og rørt, uden at skulle ud og investere i nyt udstyr, her er tid og luft til at tale sammen og nyde turen)
  • Bønder på Tour (holdet for dem som køre ryttercykel, gerne vil have pulsen lidt op og nogle km i benene)
  • Teknikkerne (her ønsker man at udvikle sig som rytter og som hold, vi lærer af hinanden og de professionelle, og kører for at nå en fælles udvikling og et fælles mål.

men for alle hold gælder det at vi kører sammen og hjælper hinanden.

Der er nogle der allerede har startet ”Ladby cykelLaug” op hvor vi tager en kort tur i almindeligt tøj i lavt tempo, lige som da vi startede Ladby cykelklub. Der er også allerede nogen der har tilmeldt sig ture til Berlin og Mallorca, nogen har meldt sig ud af anden cykelklub for at køre med os, og mange har ambitioner og forventninger om at udvikle sig selv yderligere end sidste år. Vi er en forsamling der har vidt forskellige ambitioner for sig selv (og dermed det hold han/hun kører på) og det er derfor vigtigt at vi får forventningsafstemet hvordan sæsonen 2014 skal forløbe, så der er plads til alle. Derfor tager vi en snak i klubhuset på torsdag hvor vi kan få vendt gode ideer og initiativer, og der skal fra min side lyde en opfordring til at melde ind med disse, og også gerne fører dem til dørs. (sammen med mig og andre)

Foreslag til diskussion:

  • Tour de Kerteminde er selvfølgelig en naturlig afslutning på vores sæson hvor vi kan visse os selv og hinanden hvad vi gennem vores træning har udviklet os til, men måske skulle vi også deltage i andre løb i år.
  • Jeg skylder Lasse at vi holder nogle kurser i cykelvedligeholdelse
  • Ruten skal være klar ved mødestart
  • Holdleder til hver hold (er der behov?)
  • Hjælp til at føre ånden videre

Det er mit store håb at vi kan foresætte med at være en klub uden bestyrelse, regler og kontingent, men bare er en samling mennesker der mødes med det til fælles at ville give hinanden en god oplevelse og ”cykle med hinanden” og ikke mod hinanden.

For at vi kan cykle sammen er det også en forudsætning at der er nogen at køre med, derfor skal der også lige lyde en opfordring til at tiltrække nye medlemmer, husk på at jo flere vi er, jo sjovere er det.

Jeg har dog allerede nu et stort ønske for sæsonen 2014, og det er at når vi mødes og venter ved klubhuset, opholder vi os på den rigtige side af kantstenen så vi ikke genere den dobbelt rettede trafik. Vi skaber en farlig situation, og er til irretetion ved at holde og vente ude på kørebanen.

Print Friendly, PDF & Email