Stor skandale i Ladby

Måske, måske, måske er en stor skandale på vej i Ladby City.

For et par dage siden var jeg på besøg hos Ladby Bryghus. Jeg kiggede til gæringstanken med indholdet til grisefesten og syntes ikke det boblede så meget. Selvfølgelig spurgte jeg brygmesteren om det kunne passe. Her blev han pludselig helt stiv i betrækket og begyndte at stamme. Han vrøvlede om varm sommer, gæringstemperatur og gæringstider, men jeg fik ikke et konkret og brugbart svar ud af ham. Han var nærmest i chock.

Er den nye rehydreringsvæske i orden?
Bliver den i givet fald færdig til tiden?
Hvordan ser fremtiden ud for Ladby cykelklub, hvis bryghuset ikke kan levere?

Som den dybdeborende journalist jeg er, vil jeg følge sagen på tætteste hold. Det vil sige jeg tager også mod insider viden og lover kildebeskyttelse til evt. whistleblowere.

 

Gert

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Spam protection by WP Captcha-Free