Tonny’s Konfirmation 28/4

 

Vores juniorrytter Tonny skal konfirmeres søndag 28. april, og der hvor hans kammerater har travlt med at kræve at blive hentet i åbne sportsvogne, motorcykler, limousiner,  helikoptere og andet stort og flot (og dyrt), har Tonny’s ønske siden sidste år været, at hans cykelklub stod klar til at følge ham hjem på cykel.

  “når min ven, hvordan vil du så gerne køres hjem fra kirken ?”

           “Jeg tager cyklen !”  Den er vist ikke hørt før.

Derfor har han inviteret hele klubben til et stykke brød og re-hydreringsvæske, når vi kommer hjem til ham fra kirken.

Tonny startede i klubben sidste forår, vi andre havde kørt nogle måneder, havde fået racercykler og skulle en lørdag ud på en længere tur på omkring de 50 km. Tonny havde åbentbart set os kører rundt, og med hans selvtillid, tænkt at sådan nogle gamle amatører kunne han sagtens følge med. Så han mødte op på hans lille 24 ” 3 gears drengecykel, hvor vedligeholdelse tydligvis var noget der forgået år tilbage. Dette fik Poul hurtigt øje på, så vi fik kæden smurt og hjulende pumpet, og afsted gik det. Tonny lage sig fra starten i front sammen med hans onkel Torben, og jeg lå nede bagved og tænkte som en gal, for dette gik jo ikke, han var jo ikke klar over hvad han gik ind til, så jeg kørte op på siden af ham hver gang der var en mulighed for at han kunne dreje af, og komme hjem. Men NEJ, der var ingen problemmer mente han, og ja, han kunne også følge med endnu, selv om benene kørte som trommestikker da gearingen på hans cykel jo var noget anderledes end vores. Under disse “besøg” hos ham, opdagede jeg at det der med 3 gear ikke helt holdt, men han kunne et trick med at trække i kablet når han skulle i 3 gear, det vil sige at han kørte rundt med en hånd det meste af vejen. Trods disse betingelser køre Tonny faktisk flot med i lang tid, og der skulle kun 2 ting til at knække ham, fra Munkebo til Mesinge får vi medvind på et langt stræk, og her kom hans ben virkelig på arbejde, kadancen var så høj at selv Armstrong ville være imponeret. Få kilometer efter Mesinge kommer vi til Målebakken, og først her er han knækket. Det der sker herefter på resten af turen hjem er faktisk det der imponere mig mest. Selv om han ligger nede bagved, har sluppet feltet og ligger alene sammen med mig, kæmper han vidre med de få krafter han har tilbage, jeg giver ham kun en hånd i ryggen når vi køre op af bakke, og han kører hjem uden at miste kamp gejsten en eneste gang. Jeg var nu klar over at vi havde fået stort talent i klubben.

Vi fik hurtigt købt en racer til ham, og da løbet er givet frit fra Kerteminde og hjem, blev det hurtigt en tradition at hans onkel og ham skulle køre om kap. Her viser det sig at han også er en fantastisk taktikker, ligge på hjul turen rundt og samle krafter, og så slå onkel i spurten, det er taktikken, hvilket lykkes ham de fleste gange, faktisk er det kun når han har vokseværk i benene at Toben vinder. (jeg undre mig bare over at vi aldrig har været henne og sætte saddelen op, efter disse angreb af vokseværk ????) Vi må nok erkende at det at tabe ikke lige er Tonny’s stærkeste side.

Vi håber din bordtennis ikke tager for meget af din tid, så at vi i år kan få mange ture med dig.

Niels

TLBS-0319TLBS-0313

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Spam protection by WP Captcha-Free